Først og fremmest vil jeg lige sige, at jeg er ved at blive rigtig glad for bloggen her, og selv om jeg endnu ikke har mange sidevisninger, så tror jeg på, at man kun kan blive større og vokse som blog, hvis man bliver ved med at skrive nye indlæg.
Nå, men det jeg vil snakke om i dag er Dansk Sprognævn. Forhadt af mange sprogkyndige af forskellige årsager, men ofte virker det meget unødvendigt.
Sådan som jeg ser det, så er sprognævnets opgave at beskrive det danske sprog, som det bliver brugt og ud fra det foreskrive regler om, hvordan ord staves, hvilke forbindelser er alment accepteret, og hvordan sprogets struktur ser ud på et givet tidspunkt.
Som alle sprog udvikler dansk sig i takt med, at kulturen ændrer sig. Nye ord kommer ind, mens andre forgår, og hvad, der virkede logisk at sige 50 år siden, er måske slet ikke relevant længere.
For mig virker det ofte, som om folk lader deres frustrationer med et udviklende sprog gå ud over dem, der skal beskrive sproget. Som om de føler at sproget skal rettes tilbage ind på det spor, de mener er det rette.
Der synes jeg dog, at folk går galt i byen. Sproget skal have lov til at udvikle sig, og det, at Sprognævnet løbende reevaluerer, de foreskrevne regler, er tegn på en realistisk og velovervejet tilgang til leksikografi og leksikologi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar